fyn

Fyn – midt i Danmark

For mange danskere er Fyn bare det lille bump de passerer for, at komme til den anden del af Danmark, men Fyn gemmer på mange gode oplevelser.

På Fyn ligger blandt andet Danmarks tredjestørste by Odense. H.C. Andersen var fra Odense, og midt i Odense centrum kan man besøge hans barndomshjem samt H.C. Andersen museet.

Odense byder også på en stor zoologisk have. Odense zoo har årligt knap en halv million besøgende, så det må sige at være et trækplaster for både Odenseanere og turister.

fyn map

Er man til sport er det også Odense man skal være i. Her findes både Odense Boldklub og OIK af storhold, samt en masse mindre sportsgrene og hold.

Er man til shopping kan Odense sagtens være med. Odense gågade består af en række mindre gader i centrum af byen, eller man kan besøge Rosengårdcentret i byens sydøstlige del. Med mere end 150 butikker, et hav af spisesteder, en biograf og meget andet, bør enhver kunne få styret sin shoppe-lyst her.

Fyn byder også på en masse flotte strande. Kerteminde har den populære Nordstrand hvor folk fra hele Fyn valfarter til, når det bliver godt vejr. Her er mulighed for, at gå en tur i vandkanten, tage et spil minigolf, slikke sol eller spise en gammeldags isvaffel.

I Kerteminde finder du også Kunstmuseet Johannes Larsen museet. Byen er i øvrigt utrolig smuk, og en gåtur gennem gaderne vil give et fantastisk indtryk i sig selv.

Man kan selvfølgelig også besøge Svendborg. Svendborg er den næststørste by på Fyn, efter Odense. Det er en gammel, hyggelig by. Ligesom Odense byder Svendborg på en gågade der indbyder til en hyggelig eftermiddag med venner og familie.

Svendborg er et godt udgangspunkt for en ferie på Fyn, da der er forbindelse til mange andre steder herfra. For eksempel kører toget direkte til Odense og fra Svendborg havn går der blandt andet færger til Ærø, Drejø og Skarø.

Ligesom der er let forbindelse til Langeland via Tåsinge.

faaborg

Hvis man ønsker en aktiv ferie, er Fyn det ideelle sted til eksempelvis en cykelferie. Der er mere end 1000 km skiltede cykelruter i det flotte landskab. Og med både herregårde, slotte, strande og museer spredt rundt på det meste af Fyn, skulle der også nok være lidt at tage sig til undervejs.
Kombiner det gerne med et besøg rundt på en af de mange campingpladser der er på Fyn, eller overnat i de shelters der er sat op, til fri afbenyttelse.

Som et mere kulturelt indslag, kan Fyn sagtens være med, med blandt andet Langelands festival og Tinderbox. Endvidere er der i august den yderst populære Blomsterfestival, og når vi nærmer os efteråret trækker Harry Potter festivallen store og små Harry Potter fans til midtbyen.

Kort sagt – Fyn er måske lille af størrelse, men oplevelser mangler der bestemt ikke!

naturen

De bedste aktiviteter til, at tilbringe mere tid i naturen

Naturen er helt fantastisk. Det er imponerende at tænke på, at naturen er en stor legeplads. Naturen indbyder til både leg, oplevelser og motion.

Naturen kan være dit helt eget træningscenter. Førhen når man talte om, at være aktiv i naturen handlede det ofte om, at spænde løbeskoene og løbe en tur, men sådan er det ikke længere. Det behøver bestemt ikke være kedeligt at være aktiv udendørs, og er du ikke til løb, findes der jo heldigvis et hav af andre aktiviteter.  Tag for eksempel din mountainbike og kør en tur i skoven, eller gå en tur på stranden og nyd den friske havluft. Der er også flere og flere steder der er begyndt, at opsætte udendørs fitness maskiner.

Leder du efter udendørs aktiviteter med børn, er der jo den klassiske hvor man pakker madkurven og drager af sted mod den nærmeste legeplads, men vidste du at de fleste skoler og børnehaver også stiller deres legepladser til rådighed udenfor åbningstid? Skal det være lidt sjovere end legepladsen, kunne man måske overveje at afsætte en hel dag til, at udforske naturen. Saml insekter, blade, nødder og andre ting der kan findes i skoven, og udforsk så bagefter Jeres fund på internettet. Mon ikke børnene vil se det som en spændende måde, at lære nyt på?

eventyrlystne

Er I endnu mere eventyrlystne? Hvad så med, at finde et af de shelters der er bygget rundt om i den danske natur? For de fleste børn vil det, at få lov at sove under åben himmel være nyt og spændende, og give anledning til at være nysgerrig og lære, at begå sig udenfor de rammer vi normalt lever i. Hvis I ikke helt er trygge ved tanken om, at sove i et shelter, er der jo selvfølgelig også muligheden for at sove i telt, hvor man vil opleve lidt den samme stemning som ved overnatning i shelter.

kæmpe

Naturen er også et kæmpe spisekammer. Tag familien med ud og find forskellige nødder, bær og andet i naturen. Der er masser af steder hvor det er muligt at plukke sin egen frugt, bær og urter midt i den frie natur. Det er også muligt at finde flere forskellige slags spisesvampe. Her er det dog vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke der er spiselige og hvilke der er giftige – du vil jo helst undgå en frygtelig mavepine eller det, der er værre. Der er også andre, mere utraditionelle ting du kan finde i naturen, og lave om til lækkerier – prøv for eksempel brændenælde eller skvalderkål.

Hvis du har mod på det, kan du jo eventuelt tænde bål, og tilberede dine fund direkte i naturen!

Det er i øvrigt også vigtigt at nævne, at en rolig gåtur gennem gaderne, kan være ren terapi for sjælen. Det er ikke altid, der skal så meget til før, du får det fulde udbytte af naturen, og dens magiske kræfter.

weekend

Aktiv weekend: Vi skal ro i kajak!

Vi kender alle til den herlige tanke om, at nu er det weekend. Vi har en masse planer og idéer om, hvordan vi får mest ud af weekenden. Mange ser weekenden som der, hvor der skal slappes af. Men det er jo faktisk bevist, at det skaber energi at være aktiv, så kunne det ikke være interessant med en aktiv weekend? Prøv at ro i kajak. Det giver god motion, masser af frisk luft og er en fantastisk måde at bruge tid sammen.

Det anbefales at voksne skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen, så hvorfor ikke gøre det til noget sjovt? Der er så mange fordele ved daglig motion. Større fysisk og psykisk velvære, mere energi, bedre immunforsvar og så er det jo sundt! Disse er blot nogle få af de positive bivirkninger der er ved, at være aktiv i hverdag og fritid. Det kan virke kedeligt og som en sur pligt, når man tager løbeskoene på, eller finder fitness tasken frem. Gør motion til en leg, og giv kajakken en chance.

running

Flere og flere får øjnene op for kajakroning da de oplever en sjov, behagelig måde at dyrke motion på. Mens nogle dyrker sporten på eliteplan, er de fleste nok mere interesseret i, at blive rørt, få frisk luft, opleve naturen og have det sjovt. Og så er kajakroning fantastisk idet, at i modsætning til mange andre sportsgrene, kan kajakroning tilpasses til lige præcis dit niveau. Endvidere er det en sport der kan dyrkes alene, eller sammen med hele familien.

Kajakroning er en skånsom sport, så det er en motionsform der er velegnet til folk med diverse fysiske problemer som for eksempel slidgigt eller hofteproblemer. Kajakroning er optimalt for folk i alle aldersgrupper, så hvis du er oppe i årene, er det ingen hindring for, at begynde at sejle i kajak.

Hvis roningen udføres korrekt, hvis det på sigt styrke store dele af din krop, og gøre dig stærkere og mere modstandsdygtig for skader.

Når man roer er det vigtigt, at man har godt fat i, hvordan man roer korrekt. Når man roer i kajak arbejder man fortrinsvis med ryg- og mavemuskler, og ikke som mange tror, med armene.

gallery

Man benytter også benmusklerne ved roning, da man laver små spark når man skal fremad.

Stort set alle de muskler vi bruger ved helt almindelige dagligdags gøremål, bliver styrket ved at ro i kajak. I takt med at man bliver stærkere i de muskler, vil man kunne ro i længere tid. Det er vigtigt at holde kroppen i gang, og da roning styrker alle de store muskelgrupper, er det oplagt at vælge denne form for motion.

Så er du i tvivl om, hvad du skal lave næste gang du keder dig i en weekend, så var det måske en idé, at prøve kajakroning. Bliver du glad for det, er det jo også ganske ideelt at benytte kajakken som udgangspunkt for en campingtur i sommerferien.

sommer

Top 5 grunde til at besøge København denne sommer

Der er mange grunde til, at Danmarks hovedstad bør være på listen over byer, du skal besøge denne sommer. Faktisk så mange, at det vil være svært, at belyse dem alle her, så derfor nøjes vi med at nævne fem virkelig gode grunde til, at tage en tur til København.

1. En af de allerbedste grunde til, at besøge København må simpelthen være Tivoli. Tivoli er et fantastisk sted for både store og små. Tivoli har alt hvad du har brug for, for at have en sjov og hyggelig dag. Hele familien vil elske at bruge en dag i Tivoli. Tivoli er over 170 år gammel og dele af haven bærer præg af det nostalgiske, mens der samtidig gøre en stor dyd ud af, at holde den moderne og spændende for børn og voksne.

tivoli

Der er et hav af sjove forlystelser at more sig med, lige fra de rolige til børn og sarte sjæle, og til dem der er så vilde, at selv den største vovepels får et sug i maven!
I Tivoli har du samtidig rig mulighed for, at få lidt at spise, når du har brugt en masse energi. Der er mange forskellige restauranter – både dyrt og billigt, så her kan alle være med.

Runde tårn

2. Runde tårn er en anden ting der skal fremhæves ved København. Tårnet er gammelt og egentlig ikke særlig funktionelt, men det er en billig oplevelse, og når man endelig kommer op i toppen, har man den flotteste udsigt ud over det meste af København. Egentlig er der kun 209 meter op til toppen, men fordi vejen op snor sig, og det samtidig går op af bakke, kræver det lidt at nå til tops. Har man ikke været i Rundetårn, burde man helt klart give sig selv den oplevelse.

3. Når man taler København kan man ikke komme udenom Strøget. Den lange gågade som strækker sig ud over store dele af København. Er man glad for at shoppe, kan man sagtens bruge en hel eftermiddag med at gå, og kigge butikker og eventuelt tage et smut ind forbi en af de mange hyggelige caféer der ligger lige ud til Strøget. Det er alt sammen med til, at give en helt særlig, hyggelig stemning en varm sommerdag.

Strøget

4. Når man planlægger en tur til København, hører der sig en tur i Kanalrundfarten til. Kanalrundfarten tager dig rundt og se mange af seværdighederne i København. Samtidig er turen guidet, så hvis du ikke helt ved, hvad det er du kigger på, så har du guiden til at hjælpe dig med, at få mest muligt ud af din tur rundt i København.

5. Den sidste ting jeg vil nævne her er, alle de mange museer der er i København. En del af disse har gratis, eller meget billig entré. Der kan blandt andre nævnes Arbejdermuseet, Glyptoteket, Experimentarium samt Den blå planet.
Der er kort sagt et museum til enhver smag.

museer

Som nævnt, er der rigtig meget at foretage dig i København, så har du ikke lyst til at følge disse anbefalinger, så gør dig dine egne erfaringer med byen.